Single Source Publishing: Giv hurtigt kunderne et ensartet salgsbudskab i alle salgskanalerne.

12. februar - 2012  - skrevet af Jens Adamsen

Markedet og kunderne flytter sig hurtigere end nogensinde før. Samtidig peger flere undersøgelser på, at B2B kundernes vej til køb af en vare for alvor er begyndt at ligne B2C.

 

 Især teknologien på web og andre digitale platforme har gjort det nemmere for kunderne at få kendskab til udbudet af produkter fra forskellige leverandører.

 

  På B2B markedet er det derfor ikke længere tilstrækkeligt at sende det årlige produktkatalog ud til potentielle kunder. Det ufravigelige krav fra markedet er tilgængelig og informativ produktinfo på web, mobil, tablet, telefon og tryk.

 

Hvis din virksomhed tilbyder mange produkter på mange markeder og i øvrigt tager ensartethed alvorligt i brandingen, så bør strategivalget falde på Single Source Publishing, der i bund og grund er en beslutning om at centralisere og vedligeholde samtlige produktdata i én og samme database. Herfra bliver det langt hurtigere og ensartet at distribuere din produktmarkedsføring ud på web, tablet, mobil og ikke mindst til kataloger og brochurer.

Skriv en kommentar